SET OG SKET



ARBEJDSWEEKEND
5./6. MARTS

Hej alle,

Arbejdsweekend
lørdag d. 5. marts og
søndag d. 6. marts.

Begge dage 9 – 15.

Der er byggearbejde og malerarbejde.

Og skafning devil

Mvh Nikolaj Kornerup


 
Den 30. januar 2022 forårsagede Malik med stormende kuling og orkanvindstød højvande
GENOPFØRELSE AF
LANDBRYGGEN

I løbet af 2021 er Landbryggen genopført ved en stor indsats over flere arbejdsweekender.
Tak til alle der medvirkede og tak til Friluftsfonden for en flot donation
Hvid JUL i TSA
Se sneen falde i den lille film nedenfor med Glædelig Jul til alle medlemmer og samarbejdspartnere



Coronaudsat 
ÅRSMØDE 4. SEPTEMBER 2021 KL 13 
MLV stillede en ryddet TRÆHAL til rådighed for mødet
 
Referat fra det udsatte Årsmøde den 4. september er udsendt til alle medlemmer via e-mail
Referater fra møder i TSA vil fremover kun ses af medlemmer med en kode.
Opsætning af referater med kode er under udvikling.

Ohøj Gæve medlemmer 

Vi er midt i en dejlig festuge. Det har gjort at det har været svært at finde et lokale. Så vi er undervejs blevet enige om at bruge TRÆHALLEN. Det er et dejligt autentisk miljø og der kan skabes nok plads til os. Vi sætter stole op og sørger for at der er klar til når i kommer. 

Som altid er der kaffe og øl samt kage og masser af snak og debat. 

Vi vil fejre årets forskønnelse og beretningen vil blive givet. Udover det er der nogle vigtige forslag som skal debbatteres og stemmes om. Vi ser frem til at se demokratiet blomstrere i TSA igen. Det har været lidt svært at interagere med medlemmerne under Corona epidimien. 

Jens Fick og Jim Sørensen takker af for denne gang i bestyrelsen og der er de to bestyrelsespladser til valg. Så hvis du sidder derude og har lyst til at bevæge TSA videre mod fremtiden, så ræk endelig hånden op på lørdag. Husk der altid pizza til bestyrelsesmøder :-) 

Formanden er som altid på valg og jeg stiller mig til rådighed for en periode mere. 

Suppleanterne er på valg og de genopstiller. 

Vi glæder os meget til at begynde på et år uden Corona og med mulighed for medlemsmøder og åbne værksteder.

Venlig hilsen Bjarke Hansen, TSA Formand og den afgående bestyrelse

De tre nyudnævnte bevaringsværdige træskibe blev fejret den 5. september 2021
Film med udsnit at fejringen kommer her på siden
PIS POT CUP
28. AUGUST 2021
Årets vindere af de tre "Pis Pot'er" !
Joller: Vindheksen
Små både: Milla
Store Både Frigg

(Desværre har Google ændret, så man ikke kan undgå "relaterede".
tryk på gentag, hvis du vil se billederne igen. (red. ))

Halløj alle skippere og medlemmer:

 

PisPotCup 2021 afholdes den 28 August

Som sædvanlig er programmet:

kl 11:00 Skippermøde 

kl. 13:00 Start

kl. 17:00 Mål

Ca kl 18:17 Præmieoverrækkelse

Derefter hygge med mad og drikke

Tilmelding til sejladsen foregår til skippermødet hvor der også orienteres om sejladsens form og regler. 

Tildmelding til mad foregår separat og der kommer snarest mere info ud - Hvis nogen har lyst til at stå for at sørge for mad og vi ikke er forhindret i dette pga eventuelle restriktioner så sig gerne til 

vh 

Nina 

Kære medlemmer

Aarhus Kommune afholder den 20.-21. aug. SailGP ud for Aarhus Ø.
I den forbindelse henstilles det til, at sejlere respekterer en række afmærkninger og holder sig uden for banen. Foreningerne i Lystbådehavnen er blevet bibragt ganske lidt information omkring de aktuelle baner og markering. Derfor vil jeg henvise til følgende:
 

I nedenstående perioder afholdes kapsejladsstævnet "Rockwool Denmark Sail Grand Prix": 

  • 19. august kl. 1200-1700
  • 20. august kl. 1300-1800
  • 21. august kl. 1100-1600

Sejladserne afholdes i et område afgrænset af en linje gennem position 1) - 4). 

1)

56° 10,184'N - 010° 13,555'E

2)

56° 09,126'N - 010° 16,045'E

3)

56° 10,585'N - 010° 17,246'E

4)

56° 11,379'N - 010° 15,404'E

Området markeres med orange trekantede oppustelige mærker.

Vejlederfartøjer vil være i området. 

Skibsfarten anmodes óm at holde klar af området i perioderne.


https://www.soefartsstyrelsen.dk/sikkerhed-til-soes/sejladsinformation/nautisk-information
https://sailgp.com/

https://www.sailing-aarhus.dk/sailgp-aarhus-2021/


MVH
Jens Fick

Kort fra linket til søfartsstyrelsen
 
Der bliver desværre heller IKKE Skt. Hans bål i Træskibshavnen i år. De forskellige restriktioner for store udendørs arrangementer har vi indtil fornylig ikke kunnet leve op til (afstandskrav, sektionsopdelte pladser osv. osv.). Vi ved heller aldrig hvor mange der kommer; dårligt vejr = næsten ingen. Godt vejr = 2000.
Trist, men vi vender stærkt tilbage næste år

STANDERUDSKIFTNING LØRDAG
den 12. juni 2021 kl 13:00

 

Så holdt vi endelig standerudskiftning i TSA lørdag d. 12. juni kl. 13.00 Bedre sent end aldrig, og nu er sommeren over os, og skibene lufter deres sejl. 

Præcis kl 13:00 markeredes standerudskiftningen af alle, der har et tågehorn overdøvet af TSAs store pumpehorn.
Det er dejligt at se al aktiviteten på skibene og at TSA og Danmark åbner mere op. 

Der blev udleveret en ny stander til alle skibe af Knuddi.

Med formandens ønske om en god sæson
Længe leve Træskibsforeningen

 

 

  1.  

Arbejdsdage på bryggen
21. og 28. marts 2021 blev bryggen bragt et stort stykke til færdig
Henholdsvis 23 og 13 medlemmer havde meldt sig til arbejdet.

Milla og Vindheksen er nu på vinterpladsen med det nye udstyr


PIS POT CUP 2020

RESULTATER

Læg mærke til straftiderne: "for sent i mål" er afgørende
Båd Størrelse sømil mål tid minutte resultat Gennemsnitsfart straftid straftid time
Frigg Stor 9.63   9.63 2.4075   0
Ejderen Stor 10.64 39 7.18 2.66 39 0.65
Connie Stor 8.26 16 7.16 2.065 16 0.2666666667
Ålekvasen Anna Stor 8.09 70 3.37 2.0225 70 1.166666667
               
Amanda Lille 8.09   8.09 2.0225   0
Alken Lille 6.1 41 4.02 1.525 41 0.6833333333
Thora Lille 0   0.00 0   0
               
Mille Ber 10.38   10.38 2.595   0
Havmågen Ber 8.25   8.25 2.0625   0
Caprice Ber 10.44 40 6.96 2.61 40 0.6666666667

LÆG DINE BILLEDER FRA SEJLADSEN OP HER MED LINKET https://photos.app.goo.gl/C8TKPupex5RhBRSU6,

SÅ KOMMER DE HER, NÅR DE ER SORTERET



ÅRSMØDE 2020
SE INDKALDELSE OG INFO


 



SPRAY VINDER PÅ LIMFJORDEN

Klassen mellem 5 og 15 Brt

14 deltagere

I ÅR VAR DER STOR DELTAGELSE AF SKIBE FRA TRÆSKIBSFORENINGEN I AARHUS





TSA ARRANGEREDE PIS POT SEJLADS
PIS POT CUP 2019
20 TRÆSKIBE STARTER FRA TRAFIKHAVNEN
Tak for en fantastisk dag på vandet igår!!

Vi vandt jo alle da vi fik en forrygende solskinsdag med let vind på vandet - det bliver ikke meget bedre end det ( måske lidt mere vind...)

Pis Pot Cup blive i år i 3 løb - Store Gafler, Store Bermudaer og Små både

Vinderne blev:

Store Gafler: Frigg

Store Bermudaer: Waylemina

Små både: Milla


Tak til Jim og Astrid for dejlig mad og til begge + Jørgen for hjælp til sejladsplanlægning og afvikling. Hurra for Hans Schneider som lagde Dommerbåd til og for Anne Marie for billeder,  Knuddi  for råd og vejledning og til alle deltagerne."


Tall Ships Races 2019
Torsdag stævnede den mexicanske tremastede bark Cuauhtémoc ind i havnen, og lagde til kaj  , som et højdepunkt på The Tall Ships Races skibenes ankomst til Aarhus, og en markering af, at nu er den maritime havnefest i gang.
Antropologerne besøgte TSA og det kom der denne film ud af. 
SKT. HANS AFTEN 2019

PROGRAM:

Kl 18:00
For medlemmer tændes grillen, så den er klar til den medbragte grillmad


Alle er velkomne til ophold på Nordre Mole, hvor bålet er sat på stranden

 

19.30              Baren åbner for gæsterne
 

20.00 – 22      Spillemandslauget Østjyderne spiller på molen
 

21.00              Bålet tændes og der er båltale
 

21.15              Vi afsynger midsommervisen.

 


 
7 STORE TRÆSKIBE FRA FÆRØERNE BESØGTE AARHUS DEN 28. OG 29. MAJ

 FLERE TSA-SKIBE VAR PÅ BUGTEN OG MODTOG GÆSTERNE

DER BLEV FULGT IND I TRAFIKHAVNEN 


AARHUS SØHISTORISKE SELSKAB UDGIVER BLADET "LOGBOGEN"
I DET NYE NUMMER OMTALES ALLE DE FÆRØSKE FARTØJER.
DER LIGGER NOGLE EKSEMPLARER I TSA KLUBHUS

 
HØNEN HÆVES DEN 12. FEBRUAR 2019


TRÆSKIBSHAVNEN
Mikkel, PETREA har fået Hønens mast og den fældes som et træ. 
Perfekt savsnit med kontrol af retningen.
(Supervisor træfældning Poul KJærgaard)



Julefrokost i TSA lørdag d. 1. dec. kl. 18


Så nærmer tiden sig for den traditionsrige julefrokost for medlemmer af TSA.
Menuen: det gode gamle julebord med sild, laks, æg med rejer, flæskesteg, æbleflæsk, oste osv.
Pris: 175,- incl. snaps og en øl eller vand pr. kuvert
Tilmelding: enten pr. mobilepay til Anne Marie på 2242 6025 eller i cash til Knuddi nede i klubhuset (man er først tilmeldt, når man har betalt – man kan altså ikke tilmelde sig på FB)
Der er plads til max. 40 personer.
Frist for tilmelding: mandag d. 26. nov.





ARBEJDSWEEKEND 6./7. OKTOBER 2018
Omkring 40 medlemmer deltog lørdag i efterårets arbejdsweekend.
Pladsfolkene flyttede stativer på plads og ryddede op. Vand og strøm til vinterpladsen blev etableret. Strøm er færdig og vandforsyningen skal kobles til huset.
Herunder broudvalget, der efter planen afmonterede dækplankerne nor og syd for verandatrappen. Det for at konstatere tilstanden på de langsgående vanger. Nu er der åbent til vurdering af næste fase.


PIS POT CUP 2018
Program lørdag den 1. september 2018
 
Kl 11:00 Skippermøde med udlevering af sejlads-bestemmelserne og logblade

Kl 11:30 Klargøring af skibene

Dommerskib "MOVEA"

Kl 12:30 Molslinjefærge afgår

Alle deltagere skal blive VEST for indsejlingen til Aarhus Havn

Når færgen er sejlet, sejler MOVEA ind i Aarhus Havn, og deltagerne følger EFTER.

Kl 13:00 Starter PIS POT CUP

Kl 13:15 Alle deltagere skal være ude af havnen.

Kl 13.30 Molsfærge ankommer

Kl 17:00 er sluttidspunkt uden straf

 
STARTOMRÅDE

Startlinjen er udsejling mellem molehovederne
Aarhus Havn har igen i år tilladt, at starten går fra Trafikhavnens svajebassin.

Det er et krav, at deltagerne kun sejler i bassin 7 og det ydre svajebassin vist med grøn farve.
Det er absolut forbudt at sejle i de røde områder på det viste kort.

Spisning efter sejladsen
 

Anne Marie har udsendt følgende:


Hej alle,

Som I sikkert ved, har vi Pis Pot Cup lørdag d. 1. sept.

Nina står som sædvanlig for sejladsplanlægning og udregning af sejladsens resultat.

Jeg laver en stor omgang chili con carne, som vi fortærer efter præmieuddelingen.

I bedes melde jer til, hvis I vil deltage i spisningen.

Der bliver mad til max. 50 personer. Er der flere tilmeldte, vil sejlerne blive prioriteret. Plus et max antal personer fra de store foreningsbåde. Er der f. eks. 12 tilmeldte både er der plads til ca. 4 personer pr. båd.

Man kan melde sig til ved e-mail:

Anne Marie Dinesen <imvamd@cc.au.dk>

eller pr. sms på 2242 6025.

Anfør navn + bådnavn.

VH

Anne Marie

Resultater vandrepræmier

Lille Bermuda: Milla 

Stor Bermuda: Havmågen
Lille Gaffel: Amanda 
Stor Gaffel: Skibet
Alle resultater
 

Lille Bermuda

 

Milla

10.68

Westwind

8.265

Susan

8.26

Aramis

8.18

Mille

6.32

Ballad

6.11

Step

5.49

Stor Bermuda

 

Havmågen

6.55

Lille Gaffel

 

Amanda

7.17

Thora

7.15

Alken

5.28

Shakti

5.07

Stor Gaffel

 

Skibet

7.17

Connie

6.11

Frigg

6.11

Spray II

5.19

Ålekvasen Anna

5.07

Klitta

4.60

Se filmen med mange af deltagerne

LÆS HER OM AKTIVITETERNE PÅ TRÆSKIBSHAVNEN

Fra nu og indtil den 12. august er der stor aktivitet på havneområderne i Aarhus

Træskibshavnen er ingen undtagelse- tvært imod. TSA er med i programmet og der er på området mellem Flagmasten og klubhuset mange spændende aktiviteter for både børn og voksne. Der kan kastes med redningsreb. Der kan "sejles" med "tag på" både og prøve at navigere  om sømærker og lære søvejsregler (Samme idé som i Legoland, men om sejlads). Der kan læres om knob (sømandsknuder). Der er opsat forskellige rig og sejltyper til forklaring af forskellige sejlskibe.

DAGENS BÅD er et tilbud til at komme ombord på et TSA fartøj, der ligger nedenfor klubhuset. Der er stadg ledige dage for de TSA fartøjer, der vil stille sig til rådighed..

TRÆSKIBSBAREN er godt igang og alle er velkommen på verandaen til en øl eller vand. Man kan også købe en kop kaffe m.m.
På verandaen er en stor tavle hvor frivillige kan skrive sig på de ledige tider. Især i dag lørdag og næste lørdag er der brug for ekstra hjælp. Det er et hyggeligt job at passe baren og der er hele tiden en god snak over disken om sejlads og mange andre emner. KOM OG VÆR MED I FÆLLESSKABET.

Her på hjemmesiden www.tsa.dk bliver hele tiden opdateret aktiviteterne og på Facebook "Træskibsforeningen i Aarhus" kan medllemmer af TSA følge med i den lukkede gruppe.

HVAD KAN DU GØRE SOM MEDLEM AF TSA.
Læs teksten en gang til og tag ned på Træskibshavnen i TSA og tilbyd din hjælp eller tag familien med og prøv de forskellige aktiviteter. Du er lige velkommen som NYDER eller YDER



Skonnerten Johanne af Nakskov optages på Aarhus Bedding med en læk

Spray 2, Aarhus overhaler Valkyrien, Hobro
fotos fra FB "lImfjorden Rundt"
Rigtig mange medlemmer deltog i lørdagens arbejde med oprydning og brovedligeholdelse.
Se billederne fra dagen taget af fotograf Christian
Sct. Hans aften
som sædvanlig på
TRÆSKIBSHAVNEN
Det kan være det store bål ikke må tændes, men Træskibsforeningen tænder i stedet 3 "bålfade".

kl 18:00
For TSA medlemmer og venner er grillen tændt til det medbragte.

kl. 19:30
Baren på Nordre Mole åbner og hele Aarhus er velkommen til at mødes på molen i det gode vejr
Spillemandslauget "Østjyderne" spiller folkemusik


kl 21:00
Der tændes (tilladt) ild og vi hører en tale.
Midsommervisen synges for af en "Østjyde" 
STANDERUDSKIFTNING DEN 5. MAJ 2018
Der var stort fremmøde ved starten af 2018 sejlsæconen.
Hornene tudede og stander og flag blev sat.
Formanden talte om hvad der venter i årets begivenheder
TRÆSKIBSHAVNEN HAR VUNDET "ÅRETS BERNHARDT"
 
15. JUNI 2018
Den navnkundige borgmester i Aarhus 1958 til 1971 kan stadig ses  med sin cykel ved Immervad på hjørnet af Frederiksgade og Aaboulevarden
Så er vinderen af prisen ”Årets Bernhardt 2018” fundet:

Det blev TSA. Hurrah.

Prisen er stiftet af ”Foreningen for Bykultur i Aarhus” (
bykultur.dk), som vil overrække prisen på fredag den 15. juni i TSA, hvor de også er værter
for en ”fodboldplatte” (grillpølser, brød og et krus øl).
Vores egen Viggo Jonasen indstillede os, så han skal også have et hurrah.
Arrangementet starter kl. 14.30.
Alle er velkomne.


 

En bronzestatue af 'alle tiders århusianer', Bernhardt Jensen, ses ved åen i midtbyen.

Kåret som 'alle tiders århusianer' ses en statue af byens tidligere borgmester Bernhardt Jensen (S).

Den er lavet i bronze af Århus-kunstneren Jan Balling og opstillet i de centrale af Århus ved Immervad på hjørnet af Frederiksgade og Aaboulevarden.

I 2017 kunne Foreningen for Bykultur i Aarhus fejre 50års jubilæum og i den anledningen tog foreningen initiativ til oprettelsen af en helt ny bykultupris. Prisen, der har fået navnet ”Årets Bernhardt”, er opkaldte efter foreningens stifter, den tidligere borgmester Bernhardt Jensen.

Siden 1967 har FBA arbejdet målrettet for at øge lokalsamfundets opmærksomhed på bevaringsværdige kulturmiljøer i Aarhus Kommune. Med stiftelse af ”Årets Bernhardt” ønsker foreningen at henlede både beboere og politikeres opmærksomhed på byens og nærområdernes talrige værdifulde miljøer, der i det daglige bevares og videreudvikles succesfuldt af både beboere, ildsjæle og fagfolk.

FORÅR
standerudskiftning lørdag den 5. maj 2018 kl 1300
Webmaster repræsenterede TSA 
ved Havnekaptajn, AH,SørenTikjøbs 
25 års jubilæum den 6. april 2018
Søren skriver:

Rigtig mange tusind tak for jeres opmærksomhed ved jubilæum fredag, den 6 april.
 Gavemæssigt kan det varmt anbefales at fejre jubilæum  😊
 Der var alt, hvad jeg kunne ønske mig
Søren Tikjøb
Havnekaptajn​
JULEFROKOST 2. DECEMBER 2017
 

Kære alle,

Så er det tid til at melde sig til julefrokosten, der i år er lørdag d. 2. dec. kl. 18 i klubhuset.

I år laver vi maden selv, så prisen er 125,- kr. for det gode gamle julebord med forskellige slags sild med carrysalat, halve æg med rejer, mayo, karse og kaviar, gravad laks med rygeostcreme, blodpølse med æblemos, andeleverpostej med svampe, æbleflæsk, grønlangkål med hamburgerryg, flæskesteg med rødkål og brunede kartofler, sylte med sennep og rødbeder, en frisk salat, oste og kiks, kaffe og lidt sødt.

Der er en øl pr. kuvert inkluderet i prisen plus snaps. Man bedes altså selv medbringe ekstra øl og/eller vin, hvis man ønsker det.

Der er plads til 36 personer, og tilmelding kan foregå på to måder: enten ved at betale i cash til Knuddi i TSA eller ved at betale via Mobilepay til mig (AM) på 2242 6025.

Sidste frist for tilmelding er mandag d. 27. nov. Det er først til mølle.

VH

Julefrokostudvalget (Knuddi, Pia, Ulla, Elo og Anne Marie)



MEDLEMSMØDE DEN 24. OKTOBER KL 19:00


Kære Medlemmer

Vi går efteråret i møde og så er det sæson for medlemsmøder. Det første afholdes tirsdag d 24. oktober i vores klubhus.

Dagsorden

  1. Velkommen til nye medlemmer
  2. Orientering om drøftelser med Teknik og Miljø (T&M) angående at kunne bo på sit skib. v/ Bjarke
  3. Drøftelse af hvordan vi kommer af med rotter, og orientering om krav fra T&M og Sport og Fritids krav til oprydning. v/Nils
  4. Orientering om Materiel Laug Vest og diskussion af behov for, placering af og udseende af en mastekran. v/Jørgen A og Jens F
  5. Medddelelser fra Bestyrelsen
  6. Evt.

Der er flere møder på bedding om følgende

  • Sikkerhed. Instruks og førstehjælp. 
  • Sejl. Vedligeholdelse og konstruktion v/ sejlmager. 
  • Radio-kommunikation. Hvordan: Teknik og tilladelser og kursus
  • VM 2018 - hvad skal der ske hos TSA i den anledning

Forslag til flere emner nodtages gerne.

Bedste Hilsner

Bestyrelsen

ARBEJDSWEEKEND 21./22. OKTOBER

Inden mørket helt sænker sig over vores smukke træskibshavn, skal vi i mål med de sidste projekter for i år. Vi indbyder derfor til en arbejdsweekend yderligere i efteråret.

Vi er ikke nået helt i mål med brodækket foran klubhuset. Her skal tjærers planker, fjernes planker, lægges planker og bankes spir. I forbindelse med fortsat rottebekæmpelse på havnen, er der opgaver som skal løses på arbejdsweekenden. Vi skal f.eks. smide ting ud. Til dette formål er forudbestilt en ekstra container.

Lørdag/søndag den 21./22. oktober oprinder dagene, vi forventer høj sol, er dette ikke tilfældet skal vi naturligvis arbejde alligevel.

Der vil som altid være forplejning og frisk luft i rigelige mængder.

Morgenmad kl. 09.00
Arbejde kl. 10.00 (senest)
Frokost kl. 12.30
Arbejde
Solnedgang kl. 18.03

MVH
Jens Fick
Christian af Bønnerup, medlem af bestyrelsen ​

_________

Den sømand, han må lide
langt mere ondt end godt, godt, godt,
den sømand, han må lide
langt mere ondt end godt.
Beskøjterne han tærer,
de glider ned så småt,
- hej, komfaldera, hurra! -
de glider ned så småt.

 

 
Hans Schneider, døde onsdag den 5. Juni

Hans var en af de aktive i den flok træskibssejlere, der startede TSA i 1983.
Hans var uddannet lærer og havde sejlet som velfærdsofficer i J. Lauritzen’s  fragtskibe inden han gik i land og i 1968 startede en sejlerskole for børn og unge i Århus lystbådehavn. De første år med en gaffelrigget Utzon spidsgatter ”Johanne”, der i 1971 blev efterfulgt af  den galeaseriggede nordsøkutter ”Fortuna” igen efterfulgt i 1976 af en nybygget dansk jagt ”Anna Louise” indtil 1991. Det år startede Hans  chartersejlads med sin nybyggede ketch ”Johanne Louise” og måtte derfor flytte til Marselisborg Lystbådehavn men fortsatte som TSA medlem.
Hans havde evnen til at få masser af børn og unge inddraget i fællesskabet om at sejle. Han arrangerede undervisning for dem i navigation både til duelighedsprøven og Y3 uddannelsen og sommertogter til den vestsvenske skærgård.
I TSA  regi fik Hans kontakt med en sejlmager og etableret sejlsyningskurser i en årrække. Flere sejl fra disse kurser sidder stadig på fartøjer i vores havn.
I hele den årrække hvor TSA var en del af Århus Festuge, fik Hans i samarbejde med skolevæsnet arrangeret skoletjeneste på havnen ombord på ”Marta” af Vejle. Ungerne satte sejl, fik beskøjter og hørte både om Danmark som søfartsnation og utrolige historier om Hans’s oplevelser til søs.
Da Hans i 2008 blev nødt til at gå i land og flyttede til Sønder Dråby på Mors, kunne han naturligvis ikke holde sig fra at deltage i etableringen af  lystbådehavnen i den gamle molerhavn Ejerslev Havn nord for Dråby.
Ved Hans’s død har en flok af TSA medlemmer mistet en inspirerende og underholdende kammerat.
Flemming
 



17 PisPotCup 
PIS POT CUP LØRDAG DEN 26. AUGUST
Traditionen tro startedes fra industrihavnen kl 13:00

Her er fotoalbum med 67 billeder fra sejladsen

Se resultaterne
WOODEN ISLAND 2017

For fjerde år i træk skaber vi en midlertidig ø af skibe på vandet. I år bliver det et samarbejde mellem Svartlöga og Træskibsforeningen. Det finder sted lørdag den 16. september, og alle er velkomne. Vi opfordrer foreningens medlemmer til at deltage. 
Som noget nyt bliver vi inde i havneområdet i bassinet foran Træskibsforeningens klubhus. Det vil være muligt at stige ombord fra land, og du er dermed ikke forpligtet til at have en båd for at deltage, men jo flere både, jo større ø.

Selve arrangementet starter kl. 16:00. Eftermiddagen og aftenen igennem vil der være flere musikalske og kunstneriske indslag på programmet. Lanterne fra åbningsceremonien af Kulturhovedstad 2017 vil være ombord, og der vil være ølsalg på kajen. 

På programmet er:
Louise Vangsgaard
Pia Nygaard
Boreas
Trubaduren

Nedenfor er optagelser fra de tidligere års Wooden Island.
2016: http://svartloga.dk/galleri/?aid1=1133924149996132#fbalbum1
2015: http://svartloga.dk/galleri/?aid1=932712983450584#fbalbum1
2014: https://www.youtube.com/watch?v=cFpDlLN92uA


NB. besejling af nogle pladser I Træskibshavnen i tidsrummet for arrangementet kan være forbundet udfordringer. 

 

Træskibsforeningen i Aarhus | Fiskerivej 32, 8000 Aarhus C, E-mail: tsa@tsa.dk